press to zoom

press to zoom

press to zoom
1/2

At være bispekandidat for Roskilde Stift er en ære og et kald

Til bispeembedet bringer jeg 25 års erfaring som sognepræst, 18 år som feltpræst, 11 år som ledende beredskabspræst og 5 år som provst. Jeg har været sognepræst i Roskilde Stift i snart 14 år, heraf 9 år ved Roskilde Domkirke og snart 5 år som provst i Slagelse provsti og sognepræst i Sct. Peders sogn og Havrebjerg sogn (et bysogn og et landsogn).

Roskilde stift kender jeg også fra min barndom og ungdom.

Jeg er konfirmeret i Sct. Mikkels kirke i Slagelse, inden jeg flyttede med min familie til Aalborg.

 

Det er med afsæt i denne brede praktiske erfaring fra stiftet, at jeg stiller op som biskop for netop Roskilde stift. Og jeg vil her gerne dele nogle af de tanker jeg gør mig om Folkekirkens rolle i Roskilde Stift

Download min præsentationsfolder ved at klikke på linket nedenfor eller læs uddrag her på siden: 

"Som biskop vil jeg arbejde for..." (pdf)

Folkekirken i

Roskilde Stift skal:

1 … virke for god sammenhæng mellem kirkens teologiske grundlag og mennesker i forskellige livssituationer

Folkekirken er bærende i den danske kultur, den samlende sammenhængskraft, der går dybere end hvad vi selv kan, vil og tror. Den favner os alle. Binder os sammen åndeligt, eksistentielt og kulturelt. Og det understreges bl.a. af vort pas. Vi har kristendommen med os ud i verden. Og når der hver søndag prædikes over den samme evangelietekst i alle landets folkekirker, så er det også med til at binde os sammen som mennesker og som folk.

 

Det betyder, at Folkekirken bliver ved med at være kirke for folk i alle aldre og livssituationer og ser sig selv som en vigtig del af fællesskabet og er åben for mennesker i sorg og glæde. Her må kirken hele vejen vise sig ærlig og sand i ord og handling, og også være klar til at træde til med kort frist i akutte situationer for individ og samfund, dér hvor livet strammer til. Der er grænser for, hvad mennesker formår, og ved den grænse møder Gud sit menneske.

2 … være en relevant, seriøs og livsbekræftende kirke, der har sans for sjælesorg

 

I en individualiseret tid er det afgørende, at Folkekirken er en sjælesørgerisk kirke. Sjælesorg sker i prædikener, liturgi, retorik, diakoni, musik, samtale og oplysende undervisning. Som biskop vil jeg arbejde for udbredelsen af evangeliet på mangfoldige, vedkommende og samtidige måder. Derved kan der, ret forstået, dannes en ”sjælesorgens kirke”, som møder forskellige mennesker og situationer med tro, håb og kærlighed

 

3 … have en genkendelig højmesseliturgi

 

I højmessen sættes vi fri til ikke at skulle opfinde en masse nyt hver søndag. Samtidig er det meningsfuldt at give plads til fornyelse og udvikling af andre gudstjenesteformer. Der skal være plads til forskellighed – ”et liv i broget sammenhæng”, hvor vi ikke er ens – men fælles om at arbejde for kirkens liv og vækst – evangeliets forkyndelse.

 

Jeg har selv igennem årene bl.a. været engageret i opstart af korarbejde, studiekreds og teenklub, bibelmaraton og salmemaraton samt planlægning af anderledes gudstjenester, herunder bl.a. fyraftensrefleksioner, pilgrimsgudstjenester, gospelgudstjenester med konfirmander i Roskilde Domkirke, ”mellem himmel og jord”-gudstjenester og drop-in dåb i Slagelse, og har erfaret at mangfoldige udtryksmåder kan pege i retning af kristendom, der rækker ud til mange, også dem, der ikke kender kirken godt.

 

I Danmark har vi en høj standard for kirkemusik, der må prioriteres højt også fremover. De fleste sætter pris på, at man har gjort sig umage. Det er derfor vigtigt, at vi fastholder vores sans for århundreders slidstyrke, æstetik, tradition og historie.

4 ...bakke op om kirken på landet

”Kirken på landet” er også kirken i sommerlandet og på øerne, hvor befolkningen ofte mangedobles henover sommeren. Det skal der tages hensyn til ved tildeling af ressourcer. Inddragelse af præster og menighedsråd ved ændringer af forhold og struktur skal prioriteres. Sammen skal vi skabe bæredygtige sogne og præsteembeder, som tager hensyn til de forskellige steders demografi, ønsker og behov.

 

… kendetegnes af et godt arbejdsmiljø, faglig glæde og stolthed over at arbejde og virke i den danske Folkekirke

Som provst og tidligere tillidsrepræsentant ved jeg, hvor vigtigt et godt såvel fysisk, som psykisk arbejdsmiljø er, uden mobning, stress og skimmelsvamp i præsteboliger og kirkens andre bygninger. Jeg ved, hvor skoen trykker og vil arbejde for at sikre ordentlige arbejdsvilkår for både præster og andre ansatte i kirken.

 

Arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø fremmes, når vi-tænkningen styrkes i de enkelte sogne, provstier og stiftet. På den måde hører en ordentlig og effektiv sagsbehandling også med til et godt arbejdsmiljø. Teologisk efteruddannelse af både præster og lægfolk skal prioriteres.

 

Tilbud om supervision for præster, der er kirkens ”frontpersonale”, må være en selvfølge. Menighedsrådene er arbejdsgivere for kirken og kirkegårdenes personale. Rådene bør have professionel støtte fra stiftet ligesom fra Landsforeningen af menighedsråd.

 

6 … prioritere kirkegårdene som vigtige mødesteder

Hvordan skal kirkegården se ud i fremtiden? Det er ikke for Guds skyld, ej heller blot for de dødes skyld men for fællesskabets skyld, at vi i ”sjælesorgens kirke” bør prioritere kirkegårdene. De dødes have er også de levendes have, og driften af kirkegårdene bør også fremover prioriteres højt. Det er en del af kirkens sjælesorg for alle borgere i Danmark.

7 …fokusere på tydelig ledelse og klar kommunikation

– både indadtil og udadtil

En af biskoppens fornemste opgaver er at støtte menighedsrådene med forvaltning af den store og vigtige opgave, det er at skabe gode kår for evangeliets forkyndelse.

 

Alt menighedsrådsarbejde handler dybest set om at skabe rammer for kirkens liv og vækst. Som biskop vil jeg til stadighed minde både præster, valgte menighedsrådsmedlemmer og alle andre om, at vi ikke er alene. Vi er sat i en andens tjeneste. 

 

Jeg ser frem til et endnu tættere samarbejde med stiftets kommunikationsmedarbejdere om at gøre det synligt for flere, hvad der foregår rundt omkring i stiftets mange kirker og præstegårde, sognehuse og kirkegårde.

 

Jeg har en god og lang erfaring med pressekontakt, og som tidligere redaktør af Helsingør Stiftsblad og medlem af redaktionen for Roskilde Stiftsblad samt forfatter til bogen: ”Dødsbud – om underretninger ved pludselige dødsfald”, ved jeg, hvor vigtigt det er med tydelig kommunikation både internt i kirken og udadtil.

 

Jeg vil prioritere at være tilgængelig for at få Folkekirkens og kristendommens budskaber ud på alverdens måder i såvel de landsdækkende medier som i de små lokale medier.

8 … udbygge samarbejde og erfaringsudveksling omkring byggesager og personalesager

Der er ingen grund til, at alle sogne eller provstier hver for sig skal ”opfinde den dybe tallerken på ny”. Jeg har opfordret til, at der bliver lavet erfa-grupper om byggeri og renovering på stiftsplan, så vi kan udveksle erfaringer og lære af hinanden.

 

I personalesager er der hjælp at hente i Landsforeningen af Menighedsråd – men det er også et område, jeg som biskop vil vie stor opmærksomhed til. Det skal være overkommeligt og meningsfuldt at være med som frivillig i menighedsrådsarbejdet, og det opnår vi ved at arbejde med hinanden, for hinanden.

 

 

9 … have samarbejde og samvirke som nøgleord

Folkekirken er en vigtig ressource og bidragsyder i samfundet. Jeg vil som biskop tilbyde provsti-visitatser, hvor kommunen inviteres med for at fremme dialogen mellem kirke og lokalsamfund, og jeg vil bakke op om lignende arrangementer rundt om i stiftet.

 

Det er f.eks. naturligt ved velkomstarrangementer for ny-tilflyttere, at Folkekirken inviteres til at deltage med en stand. Jeg har i 4 år samarbejdet med den lokale turistforening om projektet ”Kunst og kirker”, som primært involverer kirker på landet.

 

Sammen med Roskilde Stifts diakoniudvalg, Slagelse kloster, Slagelse provstiudvalg og Slagelse kommune har jeg været primus motor for en diakonikonference, der blev gennemført i Slagelse i august 2021 med mange deltagere fra både kirke, kommune og frivillige organisationer. Konferencen er omtalt på stiftets hjemmeside. Dette arbejde med diakoni i Roskilde Stift, (som jeg tror med tiden kan være til glæde og inspiration for hele landet) vil jeg gerne arbejde videre for.

10 …have god kontakt med migrantmenighederne i stiftet og uden for stiftet

Kirken må ikke lukke sig om sig selv – men skal bl.a. række ud til de mange kristne migranter, som findes i vort land og samtidig huske på de forfulgte kristne i andre dele af verden, som har brug for vores støtte.

 

Jeg holder af og føler mig hjemme i den lutherske arv vi er rundet af, men i kirken kan vi komme sammen mange forskellige nationaliteter med mange forskellige baggrunde. Dette har jeg bl.a. erfaret som sognepræst i Roskilde Domkirke, hvor der ved én engelsk gudstjeneste blev talt 12 forskellige nationaliteter. Der er meget, der kan skille os, men i troen på Gud, som møder os i Kristus, kan vi være sammen i Åndens fællesskab. Evangeliet kan rive det skel ned, der kan være imellem os.

 

11 … være sit ansvar bevidst – der bliver regnet med kirken i det danske samfund

Med mange års erfaring som feltpræst, politi-kontaktpræst og ledende beredskabspræst har jeg erfaret, at der bliver regnet med kirken i det danske samfund. Folkekirken skal være der, hvor folk er. Og ikke mindst under kriser og katastrofer skal kirken være åben – et åndehul og et tilflugtssted.

 

Ikke al forkyndelse eller sjælesorg foregår dog i kirkens bygninger. Og kirken skal derfor naturligvis tænkes med som en del af kriseberedskabet, som det f.eks. skete under covid19 nedlukningen, hvor der blev stillet ekstra præster til rådighed på sygehusene for sjælesorgssamtaler med både patienter og ansatte.

 

Som ledende beredskabspræst i Region Sjælland og formand for Fælles Forum i Folkekirkens Katastrofeberedskab sidder jeg med som repræsentant i den nationale stab for psykosocial indsats sammen med bl.a. en repræsentant for alle landets regioner og kommuner. I denne stab er vi enige om et øget samarbejde om den psykosociale indsats i kommuner og regioner, og her er Folkekirken en naturlig samarbejdspartner.

 

12 … samarbejde med selvstændige menighedsråd er afgørende for kirkens fremtid

Som provst i et af Danmarks største provstier med 43 kirker, 33 kirkegårde, 35 præster og 27 menighedsråd ved jeg, at samarbejde med lokalforankrede og selvstændige menighedsråd er vigtigt.

 

Jeg har samarbejdet med mange menighedsråd og præster omkring bl.a. provstesyn, præsteansættelser, MUS-samtaler og kirkebogssyn og budgetter. Jeg har i denne forbindelse været glad for, at jeg blev bankuddannet, inden jeg begyndte det teologiske studium. Jeg har således en solid ledelsesmæssig og administrativ erfaring, som jeg ville kunne gøre brug af som biskop.

Om Ulla

Provst i Slagelse og sognepræst i Sct. Peders-Havrebjerg pastorat.

Ledende beredskabspræst i Region Sjælland,formand for det nationale forum for FKK (Folkekirkens katastrofeberedskab)

Medlem af Landsforeningen af Menighedsråds bestyrelse

MINI-CV: (fra banken til folkekirken)

 

2017-  Provst i Slagelse, sognepræst i 

Sct.Peders-Havrebjerg pastorat

 

Medl. af bestyrelsen for Landsforeningen

af Menighedsråd 2021

                     

 

2008-2017 Sognepræst i Roskilde Domsogn

  • Udsendt som feltpræst Afghanistan, 2010 og 2012

  • Engelske gudstjenester for engelsktalende tilflyttere,

  • studerende, flygtninge m.fl.

  • Master i Sjælesorg, ledelse og krisehåndtering 2016

  • Suppleant i Roskilde Stiftsråd 2015-2017

  • Medl. af redaktionen for Roskilde Stiftsblad 2008-2010

  • Politikontaktpræst 2010-2017

  • Ledende beredskabspræst 2010-

 

1998-2008 Sognepræst i Glostrup pastorat

  • Redaktør af Helsingør Stiftsblad & medlem af Smørum

  • Herred distriktsforening

  • Tillidsrepræsentant i Glostrup provsti

  • Stifter af Glostrup Gospel 2006

  • Udsendt som feltpræst, Kosovo 2004

  • Feltpræst 1999-2017

1998 Kst. sognepræst i Birkerød sogn

 

1996-1997    Kst. sognepræst i Frederiksborg Slotssogn

1996              Ordineret i Helsingør Domkirke

1996              Cand. Theol, Københavns Universitet

1996              ”Præstepraktikant”, Birkerød sogn

 

1994-1995    Lægprædikant og søndagsskoleleder

                       i Den Danske Kirke i Sydney, Australien

 

1985-1990    Bankelev & bankassistent, Danske bank

                       (Hellerup afdeling)

Født: 1966 i Birkerød,

Døbt: Birkerød kirke

Konfirmeret: Slagelse,

Student: Aalborg

Gift: med sognepræst Søren Fahnøe

Interesser:

Sport: svømning (svømmetræner og konkurrencesvømmer), kajak, løb, dans. 

Kreative interesser: Fotografering og tegning/maling, kor og musik (guitar, klarinet og tværfløjte).

Præst i felten

Fra 2010 har jeg været ledende beredskabspræst for Region Sjælland (Roskilde Stift og Lolland Falster Stift) og politikontaktpræst for Midt- og Vestsjællands Politi. Fra 1999-2017 feltpræst – i første omgang tilknyttet Ingeniørregimentet i Farum, siden bl.a. tilknyttet Livgarden (Høvelte). 

Se evt. kort interview fra 2019 på ”Udsendt af Danmark” her.

 

Ulla_foto_5September2012.jpg